Én sang på bare to minutter og 15 sekunder. Mere skal Giift ikke bruge på at signalere et klokkeklart talent, og debutsinglen ’Fed Up’s internationale r’n’b-snit lægger sig direkte i slipstrømmen af amerikanske stjerner som SZA og Frank Ocean.
18-årige Giift er født i Sydafrika, men adopteret af sine danske forældre, og hun skriver, spiller og producerer alt sit materiale selv.
Til Soundvenue INPUT spiller hun helt alene – bare Giift og en guitar.
(Foto: Mikaela Grogan)